Hvem for forbi? Stouby på ski!!

5a på tur til Hafjell i Norge

Det var med sommerfugle i maven og vintertøj i kufferten, at eleverne fra 5a på Stouby Skole mødtes foran Multihuset søndag den 22. januar. Nu skulle det være! Forude ventede først en lang bustur med et hyggeligt afbræk på færgen mellem Frederikshavn og Göteborg, dernæst 5 dage i norsk natur ved Hafjell.  Ski erfaringen i flokken var meget differentieret, men forventningens glæde var ens over hele linjen – den var stor.

5a-stouby-skitur-norgeOg forventningerne blev til fulde indfriet, Norge viste sig fra sin smukkeste side med høj blå himmel og næsten vindstille 4 og ud af 5 dage, samt lækker frostsne og nypræparerede løjper hver dag. Desuden var vi heldige og få 2 hytter, der var bygget sammen og med plads til i alt 24 personer, så der var rigeligt med plads til alle 20.

De første 4 dage var der arrangeret skiskole om formiddagen, og en storsmilende dansk Jonas fik hurtigt en forbavsende homogen ski gruppe ud af eleverne. Første dag begyndte for nogles vedkommende med rystende ben på en næsten flad børnebakke, men allerede efter 2. dag havde alle været ude på de rigtige pister og kørt alene i T-lift, og inden ugen var omme havde hele banden sammen været off pist fra toppen af Hafjell.
Vi voksne, der var med på turen, er dybt imponerede over det gå på mod, som samtlige elever viste, ingen lod sig for alvor stoppe af lidt kolde tæer eller halv våde vanter.

Sætninger som ”Seeee mig”, ” Øj hvor er jeg bare stolt af mig selv” og ” Skal vi ik´ prøve igen” har genlydt på kryds og tværs mellem eleverne.
Man kan godt komme højt op mentalt ved at suse langt ned rent fysisk og det var hvad der skete med både børn og voksne.
En flok, mæt af frisk luft og sjove oplevelser, returnerede sent lørdag eftermiddag til Stouby.

Ud over et styrket sammenhold, nye kompetencer og ekstra selvtillid fik flokken også sat Stouby på dagsordnen. Vi efterlod vores banner neden for ski bakken, så alle nu kan se, at vi har været der og både p4 Trekanten og Hedensted Avis har nysgerrigt spurgt til, hvor de kom fra, dem der for forbi på fjeldet.

Tak til eleverne, der har solgt postkort i bidende kulde for at kunne finansiere deres egen tur, til Alfred Nielsens Stiftelse, der bidrog med et legat og til forældrene, der gennem 4 år trofast har indbetalt til klassekassen og tjek så lige Facebook 5A i Norge Stouby Skole 2012 – billederne fortæller, at det var det hele værd.

 

Med venlig hilsen -  forældre  til børn i 5a
Annemette Lage Jørgensen
Per Nygaard
Geir Bratland

5a-stouby-skitur-norge
5a-stouby-skitur-norge
5a-stouby-skitur-norge5a-stouby-skitur-norge
5a-stouby-skitur-norge

 

 

Juletræsfest/basar

Den 4. dec. slog vi dørene op til både basar og juletræsfest. Der var helt fyldt op med udstillere i den store sal og der var juletræsfest i hallen. Gymnastikholdet fra 3.-5.klasse stod for Luciaoptoget.

Julemanden der kom på traktor delte godteposer ud til børnene, godt hjulpet af nogle nissepiger fra 6.klasse. Mathilde Christensen var så rar, at spille musik til dans om juletræet og takket være vores gode sponsorer, kunne en del gå hjem med gaver som de havde vundet på indgangsbilletten.

Stor tak til: Hyrup Maskinstation, Ole Lyse, Murer Ib Christiansen, Multifirmaet Peder Lyse A/S, Dit lille malerfirma, Mobil Byg Aps og
Revisionskontoret i Daugaard.

Her i januar og februar er det tid til at betale kontingent til Stouby Skoles Venner, sidste frist er 1/3



Spar Nord Vejle Reg. Nr. 9347 Konto 4573489174


Husstande uden tilknytning til skolen: kr. 100 pr. år
Husstande med tilknytning til skolen: kr. 200 pr. år

 

Har du spørgsmål, så send en mail på: e.nordtoft@gmail.com

Med venlig hilsen
Erling Nordtoft

basar og juletræsfest

Basar og juletræsfest
   

100 børn og unge til Store Legedag i Stouby

Hallen var fyldt med hoppeborge, springbaner, trampoliner og hockeybane, og 100 børn og unge benyttede sig af dette tilbud.

Søndag den 13. november havde Stouby Gymnastikforening arrangeret Store Legedag i hallen.
I løbet af 5 timer blev der hoppe, sprunget, konkurreret og spillet hockey så sveden sprang.

Mange børn og unge havde taget deres forældre med, så hallen var fuld af aktivitet og glade mennesker. Der blev solgt saft, kaffe og kage, og overskuddet går til indkøb af nye redskaber til gymnastikafdelingen.

 
Store legedag Store legedag 2